Velkommen til Ngayen School Fund...

Vores mission er, at give gambianske børn af fattige forældre adgang til skolegang ved at hjælpe dem til at modtage de ressourcer de skal bruge, for at kunne få en god uddannelse.

Uddannelse er et vital element i dette meget fattige område af Gambia, Vestafrika. Hvis vi kan hjælpe børnene til at blive bedre uddannet, kan de hver især udvikle sig til, at kunne være med til at gøre en positiv forskel i forhold til Gambia som helhed ved at bruge de værdier og den lærdom de har fået med sig i deres skoletid.

Ngayen School Fund blev startet, for at give disse børn en chance for en god uddannelse og at hjælpe dem til, at hjælpe ikke bare dem selv, men ligeledes deres familier og deres land i fremtiden.


Fakta om Gambia...

 

Gambia er en republik. i Vestafrika. Landet er med cirka 10.000 kvadratkilometer landareal (og 1.300 km² vand) det mindste på det afrikanske fastland, og det har cirka 1,7 millioner indbyggere.

Landet strækker sig fra sin atlanterhavskyst i vest cirka 290 kilometer østpå ind i landet langs begge af den 1.130 kilometer lange Gambiaflods breder. Af Gambias 820 kilometer landegrænse består de 80 kilometer af kyst ud til Atlanterhavet i vest og er ellers omkranset af landegrænse til Senegal mod nord, øst og syd.

Landets hovedstad hedder Banjul og havde i 2003 34.828 indbyggere. Det lave indbyggertal i hovedstaden skyldes, at denne er beliggende på en ganske lille ø, der dog er forbundet med fastlandet via broer. På fastlandet nær hovedstaden bor der flere hundrede tusinde.